Da Coronapandemien satte sit spor i vores hverdag, fik det for alvor gang i virksomhedernes investeringer i diverse IT-løsninger. Faktisk viser nye tal fra Danmark Statistik, at 42% af danske virksomheder med mere end 100 ansatte fremrykkede investeringerne i digitale løsninger under Corona krisen, mens 51% øgede remote adgangen til deres IT-systemer. Det er indlysende, at krisen har tvunget virksomhederne til at tænke over, hvordan de bedre kan ruste sig i fremtiden og mere end før har mod på at investere. Det er netop disse investeringer, som kommer til at have afgørende betydning for virksomhedernes muligheder for at konkurrere. 

Krisen har på mange områder sat skub imod en sund transformation for mange virksomheder, da det har startet en rejse mod en mere digital og effektiv forretning. En digital transformation, hvor virksomhederne har skulle gentænke deres forretningsmodel og arbejdsgange, så ens forretning tager afsæt i et digitalt mindset. 

Særligt har onboarding og offboarding været ramt af Corona restriktionerne. Ikke kun fordi, at man i mange virksomheder havde ansættelsesstop, men især fordi HR mange steder har været udfordret på, hvordan man skal fuldføre en on- eller offboarding. For hvordan ansætter eller afskediger man en medarbejder virtuelt? Den transformation fik mange virksomheder til at indse, at der var brug for mere automatiserede og manuelle processer mellem HR og IT.Udover alle de menneskelige værdier, som er knyttet til en on- eller offboarding, så er der fra et IT-perspektiv også en række punkter, som bør prioriteres.

Her får du 3 gode råd til en succesfuld onboarding og offboarding: 

  1. Sørg for at der er styr på det tekniske, digitale og praktiske. HR og IT skal sammen sørge for, at den nye medarbejder kommer godt fra start ved at have det nødvendige udstyr til rådighed fra første arbejdsdag. Det vil sige, at du skal være i stand til at give din nye medarbejder det udstyr, som vedkommende har brug for.

  2. Hav overblik over, hvilke licenser den nye medarbejder skal have tildelt, så er det ligeledes nemmere at fjerne disse igen. Fakta er, at langt de fleste virksomheder ikke formår at have dette overblik og derfor ofte ender med at have for mange aktive licenser på brugere, som ikke længere er en del af virksomheden, eller ansatte som ikke gør brug af licensen længere.

  3. Hav adgangskoder, nøgler og andre adgangsgivende elementer klar til første arbejdsdag. Det er især vigtigt at have disse informationer noteret, således at det er nemmere at fjerne disse igen. Du vil nødig have, at dine tidligere ansatte fortsat har adgang til fortrolige oplysninger efter endt afskedigelse.

En virksomhed, som i deres onboarding og offboarding kan krydse disse af samt de menneskelige værdier i en ansættelsesproces har langt større chance for at fastholde deres ansatte. Er du interesseret i at vide mere om, hvordan du kan automatisere jeres on- og offboarding processer og integrere med IT, så læs mere her, eller send os en mail. Vi hjælper gerne.